Spring til indhold

Haderslev Fjord

Koordinater: 55°16′02″N 9°35′01″Ø / 55.2673°N 9.5835°Ø / 55.2673; 9.5835
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Map
Fjorden set fra højdedraget vest for Starup

Haderslev Fjord er en cirka 15 km lang, smal og bugtet fjord, der fra Lillebælt skærer sig ind i det østlige Sønderjylland.

Indløbet til fjorden går mellem Ørby-grund og Knude-grund nordvest for Årø. Dybden i fjorden er under 2 meter undtagen i en gravet rende med 5 meter vand, som fører ind til Haderslev havn og by. I havnen er der indtil 5½ meter vand.

Fjorden udgør en væsentlig del af Haderslev Næs nordlige afgrænsning.

Havnen er i dag under omdannelse fra erhvervs- og trafikhavn til et område med boliger og rekreative muligheder.

Fjorden har via Møllestrøm forbindelse til Haderslev Dam.

Turbåden "Helene" foretager tursejlads på fjorden mellem Haderslev by og Årø i sommersæsonen.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]

55°16′02″N 9°35′01″Ø / 55.2673°N 9.5835°Ø / 55.2673; 9.5835